Det vil vi

150 150 Marie

En, to, tre apps på vej…

Bedst som vi tænkte, at OPLEV måske ikke blev til noget, tog vores vej en drejning, og nu har vi udsigt til at få tre forskellige bud på, hvordan vores OPLEV app kan se ud og fungere.

App-ønske dag

Det skete det, at Rikke fik nys om, at der ude på DTU i Ballerup er noget, der hedder App ønskedag. Her kan alle med gode ideer til en app pichte den for studerende på 3. semester – og vi fik mulighed for at være med.

På en smuk september dag smilede lykken til os. Hele tre grupper valgte OPLEV, som deres case, og nu er vi i gang. I dag holdt vi de første møder med de tre grupper. Det er virkeligt sjovt at se, hvordan de på hver deres måde har fortolket vores ide, og vi glæder os vildt til at følge processen over de næste måneder.

I januar har de eksamen. Her skal de aflevere et bud på app’en (desværre kun i en android udgave), men hold nu op hvor er det spændende.

Så gik der et år

Så gik der et år 150 150 Marie

Bliver app’en OPLEV mon til noget? Håbet er stadig lysegrønt … men vi ved også, at vi skal være heldige.
Vi har ikke været så gode til at opdatere, selvom der faktisk er sket noget.
Vi har brugt tiden på at tale med rejsebureauer og andre i rejsebranchen – og oplever stadig, at der er interesse for vores produkt, omend vi stadig er i en meget tidlig fase. 
Vi har også talt med app-udviklere om, som også kan se ideen – men økonomien er fortsat en udfordring.
Det vigtigste vi har vi fundet ud af, i det år, der er gået, er, at hvis det skal lykkes for os – så skal vi som udgangspunkt skære projektet helt ned til minimum. Vi skal fokusere på den centrale funktion og bygge app’en op derfra. Så det er planen. Det har gjort ondt, at skulle gemme alle de gode ideer om en kalendervisning, kortet, pakkelisten og videre, men vi ved, at opslagstavlen skal være det centrale. En opslagsrejse, hvor man gemme små og store ideer til alverdens rejsemål.  Så det vil vi nu gå med. 

Men for at OPLEV bliver en realitet skal vi stadig finde en samarbejdspartner, der kan se ideen og kan hjælpe med kode app’en. Alt det tekniske som vi ikke selv kan. Vi vil gerne betale for det. Så meget som vi kan – og hvis du kender en, som er god til den slags – så skriv endelig til os. 

OPLEV tilbage på sporet

OPLEV tilbage på sporet 150 150 Marie

Jeg ved ikke, om vi faldt igennem eller vi bare var ude på rigtig dybt vand den aften hos Time Angels. Allerede da vi mødte de to andre iværksættere, var vi godt klar over, at OPLEV i hvert fald ikke var lige så langt i processen og et lige så færdigt koncept som de andre VANDRET og WORTHMORE, og der var ingen engle, som mente de havde noget at byde på, der kan hjælpe os videre.
Alligevel fik vi sindsygt meget ud af aften.
Vores vej med OPLEV har igen taget en drejning, for først og fremmest fandt vi ud af, at vi skal fokusere på EN TING ad gangen.
Og derfor er vores fokus nu på, at få app’en OPLEV realiseret.

Corona-tiden sendte os i tænkeboks i forhold til at spekulere over, hvordan det vil påvirke både rejselysten og rejsemuligheder i fremtiden.
Vi er stadig sikre på, at rejselysten er stadig er der, og at det bliver muligt at komme ud og opleve verden igen. Men vi er også i den overbevisning, at vi kommer til at rejse færre gange om året, og at vores færden i verden kommer til at bære endnu mere præg af et ønske om, at efterlade de steder som vi besøger på samme måde, som da vi kom – eller måske endda rigere.
Men lige fokuserer vi ikke på det. Det er næste step, når OPLEV er blevet til en app, og de begynder at vrimle med brugere.

Er vi nu sådan rigtige iværksættere?

Er vi nu sådan rigtige iværksættere? 150 150 Marie

Gennem en af Rikkes veninder har vi fået kontakt til Time Angels. Time Angels er en slags kontaktbureau, der matcher iværksættere med folk, der vil hjælpe startups videre. Konceptet har fokus på at finde de mennesker, der kan hjælpe iværksættere med at løse deres næste store udfordring.
Og en torsdag sidst i august skal med vi med til sådan et arrangement.
Det er både spændende, mega spændende men også noget, der giver sommerfugle i maven. Er vi nu sådan rigtig iværksættere ?

Udover vores rejseplanlægnings app er vi optaget af at få udviklet et koncept, hvor vi binder bæredygtig rejseadfærd sammen med app’en OPLEV, men vi kan bare ikke finde ud af, helt hvordan det skal være.

Vi har gjort os mange tanker om, hvordan vi kan skabe et fællesskab for andre rejsende og hverdagseventyrer, der ligesom os gerne vil bidrage til at vores rejser ikke ødelægger vores verden, men i stedet måske ligefrem gør den bedre. Et fællesskab, der måske på en eller anden måde kan inkluderer app’en OPLEV – eller app’en kan hjælpe med det.

Det er lige nu vores store udfordring, hvordan vi kobler de to ting, og det håber vi sådan, at der er nogle Time Angels, der kan hjælpe os med.

Det bliver godt nok spændende den der torsdag i selskab med en masse iværksættere og forretningsfolk ….