Hvor mange skal man kunne planlægge rejser samme med?

Hvor mange skal man kunne planlægge rejser samme med?

Hvor mange skal man kunne planlægge rejser samme med? 150 150 Marie

Udviklingen af vores logo er sat lidt på standby – mens vi finder ud af, hvilke rettigheder man skal have som arrangør af en rejse.
Det viser sig nemlig, at det er afgørende for hele opbygningen af app’en, hvor mange der skal kunne være med til at planlægge en rejse, og om der skal være forskel på, hvilke rettigheder de forskellige arrangører skal have.

Derfor skal vi tage stilling til, hvor mange der skal kunne arrangere en rejse sammen. Vi har spurgt på Facebook og Instagram om vores følgere primært arrangerer deres rejser alene eller sammen med andre? Og vi er meget spændte på, hvad svarene er.

Vi er har en forestilling om, at det vil være vigtigt for de fleste at kunne arrangere en rejse sammen med andre. Vi tænker på familier, vennepar – ja måske ligefrem skoleklasser…..
I vores forestilling vil det være virkeligt smart, hvis man kan være flere om at komme med ideer til en rejse og flere om at finde ud af og beslutte, hvordan rejsen skal skrues sammen.  
Det er ikke sikkert, at alle skal have de samme rettigheder. Spørgsmålet er, om det vil være godt eller skidt, hvis alle både kan slette og oprette ideer, bookinger mm. Der er sikkert ikke et entydigt svar. Det vil nok være afhængigt at situationen – og så er der prisen. Allerede nu kan vi mærke, at det bliver en udfordring, at vi har besluttet et loft for, hvor meget det må koste at udvikle app’en. Fordi vi har sat os for, at det max må koste 200.000 kroner at realisere app’en, betyder det, at vi hele tiden skal overveje om en funktion er vigtig, og hvor vigtigt den er.

Comments are closed.